Ralla
Fair Trading køber smukke tekstilprodukter fra Ralla i Sri Lanka. Ralla startede som et projekt, der skulle sikre indtægter til ofrene for tsunamien, der ramte Sri Lanka i 2004. Ralla er nu et velfungerende syværksted med eget væveri.
Fair Trading køber Ralla-produkterne via Gospel House, som er medlem af World Fair Trade Organization.
Nedenfor kan du læse Pernille Poulsens gribende historie fra hendes besøg hos Ralla i februar 2008. Rejsen blev gjort mulig af et rejselegat fra Danidas Oplysningsbevilling.
Bølgen der slog ihjel!
- Når et toiletbesøg er forskellen på liv og død!
Det er formiddag d. 26 december 2004. T-dag. Tsunami dag.
Thusitha Devasikiratne og hans familie har besluttet sig for en tur til vandet. Men inden afgang skal deres yngste søn på toilettet. En uskyldig forsinkelse, der viste sig at blive dyrebar. Den betød nemlig, at familien aldrig nåede helt ned til vandet. For da de nærmede sig mødte de mennesker med panik i øjnene på flugt.
Thusitha, daglig leder af Ralla projektet
Thusitha fandt den dag et ur, som han har gemt som et minde om livets skrøbelighed og hans eget held. Uret var blevet revet af sin ejermand med en voldsomhed, der havde sat viseren i bero præcis kl.10.20, den dag tsunamien hærgede Sri Lankas smukke kyster til ukendelighed.
Bølgen kom mindre end 4 timer efter det jordskælv, der forårsagede den og den bevægede sig med en hastighed på 400 km/ timen. Selv om jordskælvets epicenter befandt sig
Heldigvis mistede Thusitha og hans familie intet til Tsunamien. Men det var der så ufatteligt mange andre der gjorde. Op mod 40.000 mennesker mistede livet. 6.000 børn mistede deres forældre, endnu flere mistede deres hjem og ejendele. Det er nogle af disse dybt traumatiserede mennesker, man har sat sig for at hjælpe i Ralla projektet, som Thusitha i dag er daglig leder af.
Ralla betyder direkte oversat 'bølgen'. Projektet er igangsat og finansieret af Community Restoration and Upliftment Foundation (CRUF).
CRUF er en fond, der blev startet for, at hjælpe ofrene med genhusning og beskæftigelse. Ralla har i dag 17 kvinder ansat.
Alle ansatte har oplevet tab i forbindelse med tsunamien. Den nu 25 årige Anuradha mistede begge forældre og sit barndomshjem. Hun bor nu hos hendes søster og arbejder som syerske på Ralla.
Anuradha, der mistede sine forældre i tsunamien
Den lidt ældre Anulla, var hjemme, da tsunamien ramte. Men hendes mand og deres to døtre var ved kysten i Hikkaduwa.
Den mentale tilstand hos mange af kvinderne i projektet er, på grund af de menneskelige tab og grusomme oplevelser de har været udsat for, meget ustabil.
De kvinder der arbejder her, tjener efter Sri Lankanske forhold ganske godt, idet der er tale om et Fair Trade projekt. De arbejder cirka 20 dage om måneden og tjener som minimum 7.500,- rupees pr. måned, og der gives 3 måneders fuldt betalt barsel.
Ruiner langs kysten vil i mange år frem bære vidnesbyrd om den 26 december 2004.
Ralla producerer produkter i tekstil. De arbejder primært med lokale designere og lokale materialer. De har også fået hjælp af en fransk designer. Produkterne er kendetegnet ved funktionalitet og god kvalitet. Klik her og se Fair Tradings produkter fra Ralla.
Ralla laver også designs efter køberens ønske. Fair Trading kan være behjælpelig med at indhente tilbud.






