Aj Quen
Det er en dårlig ide at tage folkets hånd og føre den, de skal deltage i beslutninger og have ansvar. De skal forstå deres egne behov.
(Victor, koordinator, Aj Quen).
Aj Quen er en privat non-profit organisation uden politisk eller religiøst tilhørsforhold. De startede i 1989 på initiativ af en gruppe kunsthåndværkere i Guatemala. Problemer var og er ikke manglende efterspørgsel på vævede varer fra Guatemala, men derimod at prisen på varerne presses helt i bund, og forholdene for kunsthåndværkerne bliver rædselsfulde at arbejde under. Mellemmænd køber varerne meget billigt og genererer kæmpe profitter på deres nationale markeder. Aj Quen er derfor en løsning på problemerne, fordi organisationen arbejder for at kunsthåndværkerne får en fair pris for deres varer.
En mexicaner ved navn Martin Barrogam tog til Europa for at søge markeder og kunder og for at søge organisationer, der var interesserede i at støtte økonomisk. Han fandt 18 interesserede, b. la GEPA og OXFAM. 8 af de oprindelige kunder er stadig med.
Aj Quen betyder: at væve sammen, på et af de mange indianske sprog, der findes i Guatemala, og i dag koordinerer Aj Quen 1056 kunsthåndværkere i Guatemala. Aj Quen består af 26 grupper, og medlemmerne kommer fra det vestlige højland i Guatemala. Området var hårdt ramt under og efter krigen, som stoppede i 1996. Mange kvinder i området er blevet enker pga. krigen, og lever under svære økonomiske betingelser. Området var også et af de værst ramte efter jordskælvet i 2005, hvor mange i området mistede deres huse og ejendele.
Aj Quen arbejder for at bevare og udbrede kendskabet til det etniske og kulturelle udtryk i tekstilkunsten. Aj Quen forsøger at finde markeder for produkterne lokalt, nationalt og internationalt. De etablerer forbindelser mellem lokale og internationale organisationer for at skabe bevidsthed om og forståelse for Guatemalas kunsthåndværkere rundt om i verden.
Alle kunsthåndværkerne arbejder i grupper. Der forekommer ikke nogen udnyttelse eller konkurrence inden for grupperne, idet overskuddet fra indtjeningen bliver fordelt ligeligt mellem medlemmerne, hvoraf størstedelen er fattige kvinder.
Bestyrelsen, der er Aj Quens højeste autoritet, består af 7 valgte repræsentanter fra alle de aktive medlemsgrupper, der møder op til generalforsamlingen.
Løn og økonomi
Arbejderne får løn, efter hvor meget de producerer, men ikke for mere end det, der er bestilt. Repræsentanten modtager pengene fra AQ og fordeler dem imellem arbejderne.
Det er op til grupperne selv at fordele bestillingerne og lønnen. Hvis der er problemer og uenigheder, og arbejderne f.eks. er utilfredse med repræsentantens formidling af pengene, griber AQ ind. De fleste grupper fordeler bestillingen ligeligt, så alle får lige meget at lave, og dermed samme løn.
Hvis en gruppe ikke har råd til at købe materialerne, kan de søge om at få 50 % af lønnen på forskud. Ellers betaler de normalt efter varemodtagelse, senest en måned efter. Bureaukraterne får løn hver 15. dag. Minimumslønnen for en kunsthåndværker er 18 Quetales pr. dag. Ideen er at producenterne får 65 % af indtægterne, mens 35 % går til administration (salg, løn, kontor m. m).
Bekymringsdukker fra Aj Quen- Læs mere her.
Farverig møntpung fra Guatemala.
