Fair Trading

Trashy- mode fra Indien.

Plastikposer er en plage. De ligger smidt og spredt over hele kloden- på marker, i træer, i floder, i havene og ikke mindst i maverne på fugle og havdyr over hele jorden. Næsten alt plastik, som er produceret gennem tiden findes stadig i dag. Plastic er næsten umuligt at nedbryde, og derfor er det et evigt voksende problem for miljøet.

I Indien har Anita Ahuja fundet på en genial ide, som kan være med til at løse plastikproblemerne. Hun har opfundet en måde at genbruge de plastikposer på, som plager hendes region, og samtidig skaber hun arbejde til de fattige i Dehlis slumkvarterer.
Resultatet er ConserveÆs store udvalg af tasker lavet af genbrugsplastik.

Conserve blev etableret af Anita i 1998 med hjælp fra sin familie og venner. Conserve er en non-profit organisation, hvis formål er dels at mindske plastikproblemerne og dels at skabe arbejdspladser til fattige indere.

I 2002 begyndte Conserve, at arbejde med udviklingen af en alternativ genbrugsproces for alle de brugte plastikposer, som er langt mere miljøvenlig end den konventionelle proces. Materialet som Conserve producerer kaldes Handmade Recycled Plastic.

Conserve tilsætter ikke ekstrafarver og anvender heller ikke nogen former for blegemidler. Taskernes farver skabes gennem den kombination af genbrugsposer, som de bruger.

Plastikposerne køber Conserve af posesamlere, som samler poserne rundt om i byen. Conserve skaber derfor både jobs og indkomst til posesamlerne og de 50 medarbejdere, som er ansat i produktionen.

Conserve laver både almindelige hverdagstasker, strandtasker, aftentasker og punge til både mænd og kvinder. Produkterne findes i forskellige farver og designs.

Kalamkari er metoden som anvendes til at lave de flotte plantefarvede kalamkari-tekstiler, som SIPA har stor succes med. Indiske håndværkere bruger 40 dage og arbejder sig igennem 15 processer for at komme frem til det flotte resultat. Kalamkari er persisk: kalam=pen og kari=arbejde. Pennen er i dag afløst af håndskårne blokke af teaktræ.

Kalamkari laves på blødt, råt bomuldslærred. Først vaskes lærredet, hvorefter det bleges i solen i fem dage. Plantefarver kræver specielle kemiske forbindelser for at ville fæstne sig til tekstilet. En af dem findes i en lille palmefrugt- myrobalan- som inderne laver et udtræk af.

Palmefrugter og -blomster, gurkemeje, risvand og komælk indgår i fremstillingen af de farver, som bruges til tryk af de smukke mønstre.

En anden farve frembringes ved at lave en oplæsning indeholdende brændte, rensede jernstykker, palmemelasse (ufaffineret palmesukker) og brøndvand i forholdet 2:1:10. Denne opløsning, som hældes i en delvis nedgravet gryde, hviler i tre uger kun afbrudt af en ugentlig omrøring i brøndvand.

Der påføres en farve ad gangen med bloktryk. Efter hver farve skal stoffet vaskes og tørres. Dernæst påføres den næste farve. Alt foregår med håndkraft. SIPA har udviklet et utal af smukke mønstre.

Når mønsteret er færdigt, bruges stoffet til produktion af boligtekstiler, tørklæder, tasker og mange andre skønne produkter.Kalamkari producenterne er en af de producentgrupper, som indgår i South India Producer Association (SIPA), som sørger for at markedsføre og sende produkterne til kunder over hele verden. I Danmark er det Fair Trading som forhandler de smukke Kalamkari produkter.

Læs mere om SIPA her.

I 1975 deklarerede regeringen undtagelsestilstand i Indien. Regeringen undertrykte fundamentale rettigheder - såsom pressefrihed - og fængslede mange journalister, fagforeningsledere og andre, der havde "de forkerte" politiske holdninger, uden at blive stillet for en dommer. I April 1977 blev det diktatoriske regime væltet.

Alle de omvæltninger, som denne magtkamp og undertrykkelse affødte, førte til at en gruppe studerende og professorer etablerede SEED (Society for Equitable Economic Development) for at planlægge og implementere løsninger, der kunne hjælpe de svage grupper i samfundet.

På samme tid skete der det, at 7 kooperativer og nogle studerende etablerede EMA (Equitable Marketing Association) for i samarbejde med SEED at hjælpe kunsthåndværkere til en mere ligelig indtjening på markedet.

EMA er en markedsføringsorganisation, der sælger og markedsfører et stort udvalg af kunsthåndværksprodukter, herunder diverse børnelegetøj i træ mm., lædervarer, boligtekstiler og mange andre flotte produkter.

EMAs mission og vision er:

- at motivere unge mennesker og specielt kvinder fra marginaliserede samfundsgrupper til at kæmpe for at ændre deres socioøkonomiske situation.

- at bidrage til at de opnår færdigheder ved oplæring og træning.

- at skabe jobmuligheder ved bl.a. at hjælpe dem i gang med deres egne produktionsenheder og ved at afholde kurser i administration, salgsarbejde, indkøb, regnskabsførelse m.m.

- at støtte produktionsenhederne ved bl.a. at yde rentefrie lån.

- at hjælpe enhederne med design, kvalitetssikring og effektivisering.

- at hjælpe produktionsenhederne ved at markedsføre deres varer på eksport markedet.

- at etablere produktionsenheder, der kan optage kunsthåndværkere fra arbejdspladser, der ikke møder de etiske minimumsstandarder som EMA arbejder indenfor*.

*Disse etiske standarder inkluderer fair og jævnlig betaling for udført arbejde, udelukkelse af børnearbejdere, ligestilling mellem kønnene, sygeforsikring, pensionssikring og overskudsdeling.

EMAs primære styrke er demokrati og gennemsigtighed. Alle, uanset om de arbejder med produktion, pakning, kvalitetskontrol, design, regnskab eller markedsføring, i produktionsenhederne eller i EMA, har stemmeret når EMAs ledelsesteam skal sammensættes samt når ledere af de enkelte enheder skal udnævnes.

Takket være samarbejdspartnere i Australien, Belgien, Holland, Østrig, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Japan, New Zealand, Sverige, USA, England og Danmark har EMAs samarbejdspartnere og deres kunder, været medvirkende til at langt over 2500 producenter og deres familier har tjent nok til at leve et trygt og værdigt liv.

Ekta Pratibandhi Samiti û for de fysisk handicappede.

Lige siden Silence (organisation der arbejdede med fysisk handicappede) frigjorde sig fra EMA i 1979, har EMA fået utallige opfordringer til at starte en produktion for fysisk handicappede.

Dette har ført til oprettelsen af Ekta Pratibandho Samita. I denne underafdeling genereres nu arbejde til næsten 20 fysisk handicappede.

SIPA er en fair trade-organisation for 45 producentgrupper med mere end 7000 producenter i det sydlige Indien. SIPA har en stor produktion af tekstiler og andet kunsthåndværk, men har ingen professionelle designere ansat. Derimod har de et team, der er sammensat af syv producentrepræsentanter fra forskellige håndværksgrupper. SIPA opfordrer jævnligt deres producentgrupper til at udvikle nye vareprøver, og hver anden måned mødes denne gruppe så for at diskutere de indsendte vareprøvers salgbarhed, design, anvendelighed, farve og meget andet. Efter møderne giver de feedback til de enkelte producentgrupper, som så kan færdigudvikle deres produkter. Eksempler på producentgrupper er kalamkarigruppen, røgelses- og stearingruppen og træ- og lertøjsgruppen.

SIPAs mål er at lette adgangen til det internationale marked for marginaliserede håndværkdproducenter gennem Learning by Sharing. Dette skal give medlemmerne mulighed for at hjælpe og rådgive hinanden. SIPA tilbyder også professionel vejledning inden for bl.a. markedsføring, kapacitetsopbygning, ledelse og rådgivning.

En arbejdsplads i Indiens hovedstad Madras tilbage i 1987 satte fokus på fair trade og kom i landsdækkende medier. Allerede dengang blev det bl.a. understreget, at man ikke måtte tillade håndværksarbejdet at syne hen til en velgørende institution, der sælger produkter på køberens medlidenhed.
Nej, håndværket skal være dynamisk og praktisk anvendeligt, så producenterne kan begå sig blandt konkurrenter og således hjemtjene en anstændig sum penge. Dermed blev kvalitet sat øverst på dagsordnen. Mr. Panchaksharam, departement chef i SIPA, udtalte til The Hindu (indiske national avis), at SIPA ønsker, at producenterne udvikler en professionel tilgang til arbejdet.

SIPA specialiserer sig særligt i de populære kalamkari produkter, som er plantefarvede sengetæpper og duge i skøn blød bomuld. SIPA har ligeledes specialiseret sig inden for produktionen af mange forskellige slags kurve og trælegetøj, men deres udvalg er stort og varieret.
SIPA forsøger på flere måder at tilpasse produkternes stil, farver og designs til det europæiske marked. De orienterer sig og lader sig inspirere af internationale magasiner og kataloger og deltager også i messer. Men ligeså vigtigt for SIPA er de materialer, som de modtager fra de enkelte lande, således, at de kan tilpasse produkterne til det enkelte land.

Læs om Kalamkari processen her.

Tara (Trade Alternative Reform Action) projects startede under ydmyge kår i begyndelsen af halvfjerdserne med det formål, at skabe muligheder for økonomisk vækst blandt de mange marginaliserede kunsthåndværkere i New Delhis store uorganiserede hjemmebaserede sektor. Folkene hos Tara blev opmuntrede af den store succes de oplevede allerede fra starten af projektet, så efter noget tid udvidede de deres aktiviteter til de omkringliggende områder i det nordlige Indien.

Siden den spæde start har Tara været involveret i støtte til produktionen af Fair Trade certificerede varer. Samtidig har Tara forsøgt, at være lydhøre overfor de bekymringer og behov, som præger tilværelsen for de lokale kunsthåndværkere.

Tara kæmper yderst dedikeret for menneskerettighederne og ideen om menneskelig værdighed. Organisationen er engageret i forsøg på, at gøre op med inhumane produktionspraksisser, fattigdom, analfabetisme og udnyttelse som mange kunsthåndværkere desværre ligger underfor.

Med Fair Trade principperne forsøger Tara, at forsvare den svage gruppe af kunsthåndværkere, der alt for længe har været udsat for social uretfærdighed fra hensynsløse mellemmænd og fabriksejere.Projektet er en stor katalysator i bekæmpelsen af fattigdom, slaveri og udnyttelse af arbejderne, som ikke har et gyldigt ID, og som derfor konstant er udsat for uretfærdigheder.

Gennem oplysning og vejledning indenfor produktudvikling og internationale kvalitetskrav hjælper Tara kunsthåndværkene med at finde mere givtige markeder for deres håndværk. Disse markeder kan være de lokale eller internationale Fair Trade markeder, hvor der en stor grad af gennemskuelighed og ansvarlig forretningsførelse.

Tara Projects finansierer en lang række skoler og træningscentre, der giver lokalbefolkning flere håndværksmæssige og intellektuelle redskaber at arbejde med. Ydermere støtter Tara Projects også en lang række kampagner om blandt andet børnearbejde, stavnsbinding, økologisk bæredygtighed og kvinders rettigheder. Udgifterne til disse aktiviteter dækkes i de fleste tilfælde af Tara Projects alene, der har dog også været lavet kampagner i samarbejde med den britiske virksomhed OxFam.
Tara Projects er en sekulær og demokratisk organisation der har et altoverskyggende mål; at al handel på jorden engang bliver fair.

Federation of Tibetan Cooperatives in India sigter mod, at hjælpe de tibetanske flygtninge i Indien, der er blevet drevet ud af Tibet under den kinesiske besættelse. Under den kinesiske invasion af Tibet i 1959 flygtede 100.000 tibetanere til Indien.

Derfor oprettede man denne organisation, som skulle samle tibetanerne i Indien, så de skammen kunne skabe bedre leve vilkår for dem selv og deres familier. Organisationens overskud bruges til at finansiere den tibetanske eksil-regerings helbreds og undervisningsprogrammer.

Arbejderne hos FTCI er ikke udelukkende tibetanere, mange indere har også fået et godt og sikkert job i organisationen. Eksport hovedsædet ligger i Indiens hovedstad New Delhi. I området i og omkring New Delhi har FTCI omkring 8 leverandører. Disse er små virksomheder, ofte familieforetagender, der køber deres materialer i lokalområdet.

I 2004 blev der bygget et lille værksted med plads til 20 mennesker tæt på hovedsædet. I værkstedet bliver der produceret flotte kanvas tasker. Det er FTCI som producerer de super smarte Bollywood takser og punge.

Arbejdsforholdende hos FTCI er virkeligt gode sammenlignet med andre lignede arbejdspladser i Indien. Hos FTCI er der intet børnearbejde, hvilket ellers har været et problem i regionen. Der er også skarp kontrol af produktionsforholdende for, at sikre at produktionen forløber på en betryggende og forsvarlig måde for alle involverede.

Fair Trade Original, hvorfra Fair Trading køber varer, har investeret en masse tid og penge på, at hjælpe FTCI med produktudvikling, kvalitetskontrol og forbedring af deres organisationsstruktur.

Håbet om en udvikling mod en større grad af selvforsørgelse deles af selveste Dalai Lama, der mener, at oprettelsen af kooperativer er nøglen til fremgang og velstand for de mange eksil-tibetanere der lever under kummerlige forhold i Indien