Fair Trading

Candela Peru betyder (oversat til engelsk): "Alternative Trade of Non Traditional Products and Development for Latin America û Peruö. Candela Peru er en alternativ handelsorganisation, der blev stiftet i 1989.

Candela Peru er en udviklingsorganisation, der ligger i Perus Amazonas region. De arbejder for bæredygtig udvikling og for en bevarelse af Perus naturressourcer, herunder specielt deres regnskove. For at opnå disse mål harde udviklet en strategi, der er baseret på en blanding af handel, forskning og uddannelse/træning af vores producenter. Candela samarbejder med 273 nøddesamlere og deres familier.

Candelas arbejde er ledet af de etiske kodekser, der er defineret af The International Fair Trade Association (IFAT). Desuden promoverer og praktiserer de principper om social retfærdighed og solidaritet. Candelas mål er at forbedre levestandarten for samlerne og samtidig være med til at bevare og beskytte skovene i Amazonas. Desuden uddannes nøddesamlerne i skovbevaring og eksportprocedurer.

Candela har underskrevet en samarbejdsaftale med ASECAM (ASECAM - Brazil Nut Harvesters Association in Madre de Dios (1998-1999) og har i den forbindelse blandt andet udviklet og afholdt workshops i emner som organisation og ledelse, management, eksport og andet.
I Candela Peru arbejder de også med individuelle producenter ved blandt andet at yde finansiel assistance, hjælp til forarbejdning og transport. Samtidig er de ved at bygge et service center for paranødde-arbejdere, hvor de kan tilbyde services, såsom lagerplads og tørring. På den måde håber de at kunne hjælpe til regionens udvikling.

Læs om Paranøddens historie her.

Paranødden gror på store træer i regnskoven, og hvert år i regntiden tager over 1000 familier ud for at høste nødderne.
Nøddeskallerne, der er på størrelse med store kokosnødder, indeholder de spiselige nødder, vi kender som paranødder. Paranødder har et højt indhold af selen. Producenten, Candela Peru, lægger meget vægt på at anvende så meget af paranødderne som muligt for derved at opretholde en bæredygtig produktion.

De store nøddeskaller saves af, så bunden er plan. De fyldes derpå med parfumeret stearin og sælges som duftende lys. Selve nødderne sælges, som de er, eller overtrækkes med chokolade samt bruges til mange formål evt. sammen med marcipan og andre steder, hvor man f.eks. ville bruge mandler.
En del nødder går i stykker og kan derfor ikke bruges til at overtrække med chokolade. Af disse presses en delikat olie, som kan anvendes til såvel salater som til stegning. Endelig bruges skallerne fra de små nødder og resterne af yderskallerne som brændsel.

Paranødderne beskæftiger ca. 1000 familier alene med høsten og giver staten en indtægt på mere end 5 mio. dollars om året. Men der er mange flere involveret i arbejdet med paranødderne. Arbejdet med nødderne generer direkte og indirekte arbejde til omkring 20.000 mennesker. Mange af disse er fattige jordbrugere, der henter op mod 67 % af deres årlige indtægt ved at arbejde med paranødden. Regnskoven, hvor nødderne høstes, udgør et areal på ca. 85000 km², hvoraf de 38000 km² udgør naturreservater.

Hvorfra har paranødden sit navn?

Paranødden er blevet solgt på eksportmarkedet siden 1950´erne. Nødden har fået sit engelske navn (Brazil nut) fordi Brasilien var det første land, der begyndte at eksportere den. Men paranødden gror i alle sydamerikanske regnskovsområder. Derfor syntes Candela Peru, at det ville være mere korrekt at kalde den Amazonas nødden.

Høst
Paranødden vokser på 50 meter høje træer. Træet blomstrer hvert år, og de modne nødder dumper til jorden, når regnsæsonen sætter ind. I Peru er der omkring 1000 nøddehøstere og deres familier, der rejser ind i regnskovene for at høste nødderne i en periode på omkring 3 måneder. Nogle gange må de rejse langt ad floder for at nå frem. Når de ankommer, vil de typisk bygge en campingplads, som vil være deres hjem over de næste måneder. Og så går de i gang med at indsamle de store skaller. Med en machete åbner de skallerne for at få paranødderne ud. Det er hårdt fysisk arbejde, fordi hver arbejder må bære mellem 70û80 kilos poser på deres rygge - nogle gange i timevis gennem uvejsomt og mudret terræn i regnskoven.

Bearbejdning
Til sidst bliver nødderne bragt til byen, hvor de afskalles og videreforarbejdedes på fabriker. Candela Peru har nogle af de bedste forarbejdningssteder i hele regionen.

Gå til producenthistorie her.

Minka er en non-profit peruviansk NGO, der blev starteti 1979 med det formål at øge indkomsten formarginaliserede producenter af traditionelt kunsthåndværk. Minkas ansatte assisterer producenterne med træning, kvalitetskontrol og andre sociale services til de mere end9300 producenter, hvoraf 80 %er kvinder.

Manglen på dyrkbar landbrugsjord, manglen på de rette landbrugsteknikker og økonomiske ressourcer, betyder at producentens afgrøder kun kan dække dele af familiens behov. Derfor har de brug for at generere ekstra indkomst på andre måder. Minka er en yderst væsentlig faktor i den forbindelse.

Minka eksporterer primært til Fair Trade-organisationer fra 20 forskellige landei vesten. Ved hjælp af eksport overskuddet udfører Minka et stort stykke markedsføringsarbejde. Minka modtager støtte til sociale hjælpeaktiviteter.

Producenterne deltager bådei markedsføring og i organisationen som helhed, det er én af Minkas hovedregler. Minka er den eneste organisation, der arbejder med producenter, der bor ide helt afsidesliggende og uvejsomme områder af Peru.

Minka er også banebrydende i forhold til opbygningen af Fair Trade turisme, hvor de tilbyder guidede ture til hovedattraktioner i Peru med overnatning iMinkas eget gæstehus og hos deres producentmedlemmer, som derved sikres en ekstra indtægtskilde. Minkas producenter bruger gamle teknikker, hvilket både sikrer en høj produktkvalitet og samtidig bevarer og viderefører de gamle lokale teknikker og traditioner.

Minkas stifter og præsident, Norma Velasquez, har studeret humaniora og samfundsvidenskab og har i mange år arbejdet med at promovere kunsthåndværk i og uden for den statslige sektor.Hun er en meget respekteret handelspartner og er stiftende medlem af IFAT (The International Fair Trade Association).

Læs om Alpacaulden her.

Alpaka ulden kommer fra Alpakaen, der ligner en lama, men som har en pels, der kan bruges til det bløde, lette og varme alpaka garn.

Alpakaerne er 2 år gamle før de kan klippes første gang. De klippes altid i januar eller februar, for så har regnen vasket pelsen ren for snavs. Derefter kan de klippes hvert andet år. Et dyr giver knap 10 kg uld om året og heraf kan man bruge knap 6 kg, fortæller Sabina. Hun er præsident for Ranchu Sullata, der er et af de 30 landsbyfællesskaber organiseret under Uno Collo. Ranchu Sullata har 40 medlemmer (familier).

Dyrene føder et kid om året, og de voksne dyr slagtes når de er mellem 6 og 10 år, kødet spises. Dyrene er nøjsomme og trives godt på højsletten der ligger 4000m over havets overflade. Her er stærk sol om dagen og meget koldt om natten (ned til -10 grader).

Ulden eksporterer de eller sælger til fabrikker for 40-50 kroner pr ½ kilo. Det resterende uld spinder de selv garn af. Når det er kartet og spundet er garnet klar til at strikke med.

Nogle trøjer er strikket med en blanding af økologisk bomuld og uld.
Bomulden køber producenterne hos Minka, som skaffer den fra Amazon junglen ved Central Mayo. Bomulden, en hvid og en brun, har vokset naturligt der gennem årtusinder.

Sidste år søgte de penge fra en fælles fond til at få repareret fælleshuset, vaskepladsen og indhegningen til at samle dyrene i, når de skal klippes og når dyrlægen kommer på sit årlige besøg. Vi fik ikke pengene dengang, men vi søger igen. Vi skal bruge 100.000 kr.

Gå til producenthistorie her.